Intimbarbering: At svinge bladet i badet…
Intimbarbering – hvad er den bedste måde? Skal det hele af, eller er det frækt at have lidt hår tilbage? Og hvis man skal have lidt kønsbehåring, hvordan skal det så se ud?
Intimbarbering er på mange måder ligesom kunst. Det er en kunst i sig selv at udføre en god og glat barbering, uden at lave sår og rifter. De fleste mænd kender barbering fra morgenrutinen på badeværelset hvor det da nok kan være svært at komme ordentligt rundt om næsen med barberskraberen og hvor trætte øjne kan gøre processen til et blodbad. Og når vi kvinder barberer ben, ligger der da også en årrække af øvelse bag det at barbere rundt om anklerne – uden at få et stykke kød med.
Intimbarbering
Men når det gælder intimbarbering er både kvinder og, måske især, mænd klar over at man skal være ekstra forsigtig og nænsom når man skal barbere frøkenen eller sin bedste ven. Hvis man også gerne vil være rødmen og indgroede hår foruden, så kig med på de 3 bedste råd til intimbarbering:
1. Varm op!
Ligesom med så meget andet, er det sjovest og bedst at være varm først. Sådan har huden det også og derfor er det en god ide at skylle huden med varmt vand et stykke tid inden du begynder med bladet.
Husk også at varme op inden lagengymnastikken går i gang
2. Godt med smørelse!
Det er smørelsen der gør det. Derfor er det vigtig at bruge barberskum eller andet når du barberer dig da det hele bare glider bedre og huden irriteres mindre.
’ShaveSafe’ er en barberskum særlig velegnet til intimbarbering, den nedsætter risikoen for røde knopper osv.
3. En skarp klinge!
Det kan måske virke en anelse angstprovokerende at nærme sig sit mest følsomme sted med et skarpt barberblad. Ikke desto mindre er det det der skal til hvis du vil undgå irritation, knopper osv. Klingen skal være skarp og ren – hver gang! Og start så – som når du ville kæle for enhver anden mis – med hårene.