Skægpest og røde knopper hos kvinder: Hvad skal du gøre?

Kløe, rødmen, røde knopper, indgroede hår eller i daglig tale bare: skægpest. Vi kender det alle sammen. Men hvad er det? Hvordan opstår det? Hvor meget smitter det? Og hvad gør vi, når vi først har fået det?

Skægpest eller ej?

Det, mange i daglig tale kalder skægpest, er faktisk ikke skægpest.

Egentlig er skægpest en sygdom, også kaldet follikulitis, der ikke ses særligt ofte, og når den opstår, er det oftest nødvendigt at komme i medicinsk behandling. Sygdommen viser sig som små pusfyldte blærer, der opstår i hårsækkene, og kan smitte, så store dele af huden bliver inficeret. Andre gener, fx irritation, røde knopper og indgroede hår, er ikke skægpest, men tilstande, der i sidste ende kan føre til skægpest.

Når det er sagt, er skægpest det ord, de fleste bruger til at beskrive deres hudgener. Derfor hopper vi for forståelsens skyld med på bølgen og anvender her ordet skægpest i ordets bredeste betydning, altså som indgroede hår, kløe, rødmen, knopper og alt det andet, der generer dig efter barberingen.

Du barberer eller vokser dig og hvad så?

Skægpest opstår, når du fjerner hårene enten ved barbering med barbergrej eller voksning.

Under barberingen opstår der små rifter i huden, hvor stafylokokbakterier fra dit barberblad eller din hud kan trænge ind og skabe små betændelseslignende tilstande inde i huden. Under voksning åbnes porerne, så bakterierne også her får fri adgang.

Infektionen viser sig i første omgang som små røde hævelser omkring hårsækkene og kan derefter udvikle sig til meget små bumser også kaldet pustler (pusfyldte blærer), der senere kan blive til regulære bylder, hvis du er meget uheldig.

Hvorfor opstår indgroede hår?

Når hårene skal vokse ud igen, kan infektionen betyde, at de ikke kan bryde ud igennem huden, hvorefter de begynder at vokse indad.

Det er det, der opleves som indgroede hår.

Hvem bærer skylden?

De bakterier, der skaber betændelsestilstanden, kan komme fra to steder:

  1. Din skraber: Det gælder særligt, hvis den ikke er ordentligt rengjort, eller barberbladet er sløvt. En skraber, der har været brugt længe, vil fx både være fyldt med bakterier fra tidligere barberinger og lave flere rifter i huden.
  2. Din hud: Alle mennesker har milde stafylokokbakterier i huden. Når vi barberer os, opstår der små rifter i huden, og bakterierne får dermed mulighed for at skabe små betændelseslignende tilstande inde i huden.

Skal jeg barbere med eller mod hårene?

Betyder din barberingsteknik noget? Ja, det gør den.

Skægpest opstår nemlig oftest, hvis du barberer dig mod hårenes retning, da det giver bakterierne nemmere adgang til dine hårsække.

Nogle vil dog opleve, at de ikke får problemer af at barbere mod hårene. Hvis du ikke er en af dem, der oplever gener af forskellige barberingsretninger, så bare giv den gas.

Kan du kun få skægpest, hvis du barberer eller vokser dig?

Nej, du kan faktisk også få skægpest steder, hvor du ikke har barberet dig, hvis hårsækkene i netop de områder er særligt modtagelige for bakterier.

Får alle skægpest eller kun dig?

Skægpest er en meget almindelig og udbredt infektion, og de fleste kvinder, der barberer eller vokser sig, har prøvet at få det. Så du er altså ikke den eneste. Specielt ved intimbarbering er der mange, der oplever det.

Smitter skægpest?

Skægpest kan smitte og overføres til andre ved direkte eller indirekte kontakt. Da alle har de stafylokokbakterier i huden, der er årsag til problemerne, er det derfor vigtigt, at du ved barbering fx ikke deler skraber eller håndklæde med andre, og at du sørger for at have en god hygiejne.

Hvordan undgår du skægpest?

Det korte svar er en barberskum eller gel, der forebygger bakterien, der er skyld i hudirritation, betændelse og i sidste ende skægpest. Her vil vi selvfølgelig anbefale ShaveSafe, da det forebygger follikulitis/skægpest ved hårfjerning.

Meeen der er også lidt mere i det, end kun at bruge den rette barberskum ved barbering, og det har vi skrevet to artikler om. Klik her, hvis du vil vide, hvilke forholdsregler du skal tage for at undgå skægpest og irritation, og læse vores barberingsguide. Eller klik her, hvis du vil have hudpleje tips samt vide mere om intimbarbering for kvinder.

ShaveSafes dermatologi testet barberskum og gel forebygger bakterier, hudirritation og skægpest ved hårfjerning.

Fandt du ikke det du ledte efter?

Nana er klar til at hjælpe dig!
Kontakt mig på:
28285058
mail@shavesafe.dk
Send en mail