Århus Stiftstidende

Århus Stiftstidende

Sådan vil midtjyderne barberes forneden

Kvinder i region Midtjylland har markant anderledes præferencer for intimbarbering end kvinder i hovedstaden. det viser en ny spørgeskemaundersøgelse fra Megafon.

Regionen:
Man kan undersøge det meste – herunder også hvilken hårmode kvinder og mænd foretrækker forneden. Og det har analysefirmaet Megafon nu gjort for virksomheden Shavesafe, der sælger barbergrej til både mænd og kvinder. Undersøgelsen viser overordnet, at det helt glatbarberede look ikke længere er så hot. Kun 17 procent af kvinderne og 12 procent af mændene på landsplan svarer, at de selv foretrækker at være glatbarberede.

Mænd vs. kvinder
Hvad mændene angår, så er det naturlige look den frisure, som flest foretrækker hos sig selv. 43 procent barberer sig således slet ikke forneden. Dog er der næsten lige så mange (39 procent), som angiver, at de luger ud blandt kartoflerne uden dog at pløje marken helt bar. Hos kvinderne er billedet nogenlunde det samme. Her er den mest populære løsning at trimme plænen. Det vælger 43 procent, mens 30 procent sværger til 1970’erlooket og lader haven passe sig selv. Ikke så overraskende viser undersøgelsen, at der generelt er flest blandt de yngre generationer, som intimbarberer sig, mens tendensen til at lade være stiger med alderen.

Slut med det glatte
Hos Shavesafe vurderer direktør Nana Rytter Nielsen, at det helt glatte look er på vej ud. Den antagelse bygger hun blandt andet på det misforhold, undersøgelsen viser mellem vanerne i København og Region Midtjylland. I hovedstaden er det i dag kun seks procent af kvinderne, der foretrækker det helt glatte look, mens hver femte kvinde i Region Midtjylland har det bedst med at barbere helt i bund. - Som med så meget andet er der tale om et modefænomen, der skifter med tiden. Glatbarbering har været populært blandt kvinder i mange år, og nu begynder vi at se en modreaktion. Det er meget normalt, at den slags udspringer fra København og langsomt forplanter sig ud i befolkningen, siger Nana Rytter Nielsen. Dermed står mange danske mænd formentlig til at blive skuffede. I Region Midtjylland angiver 37 procent af mændene nemlig, at de foretrækker kvinder, der er glatbarberede. Samtidig er det også i Region Midtjylland, man finder de mænd, som oftest rager sig forneden. Her er det ”kun” 34 procent af mændene, der lader hårvækst være hårvækst. I Hovedstaden og på Sjælland er det op mod hver anden, der aldrig barberer sig.

RELATED ARTICLES

Skøn
Skøn
iForm
iForm
Hendes Verden
Hendes Verden
Femina
Femina
Søndag
Søndag
Familie Journalen
Familie Journalen
Vores børn
Vores børn
SKØN
SKØN